Sander pudser konkurrencestyrelse på TDC

Videnskabsminister Helge Sander vil sætte Konkurrencestyrelsen til at undersøge, om TDC misbruger sin dominerende stilling, når bredbåndskunder i praksis tvinges til samtidig at betale for en fast telefonlinje. IT- og Telestyrelsen står nemlig helt uden indflydelse på området.

De danske konkurrencemyndigheder skal granske, om TDC misbruger sin dominerende stilling på telemarkedet, når selskabet i praksis tvinger kunderne til at betale for en fast telefonlinje, når de køber et ADSL-abonnement.

Den ordre kommer fra videnskabsminister Helge Sander (V), som i første omgang egentlig havde spurgte IT- og Telestyrelsen, om TDC overhovedet misbruger sin stilling.

Herfra lød svaret: Muligvis, men vi kan ikke gøre noget ved det.

Lovlig bundling

Det skyldes, at såkaldt bundling - hvor to produkter kædes sammen - er lovligt, fordi ADSL ikke er en ydelse, som TDC er forpligtet til at tilbyde.

Det ville derimod være ulovligt, hvis TDC omvendt tvang telefonkunderne til samtidig at tegne et ADSL-abonnement.

Endeligt er ADSL-markedet ikke et af de slutbrugermarkeder, som Europa-Kommissionen har udpeget til nærmere analyse.

- TDC's adfærd på dette område er således ikke undergivet begrænsninger i telelovgivningen. Derimod kan der efter omstændighederne være tale om misbrug af dominerende stilling, der er forbudt i medfør af konkurrenceloven, skriver Helge Sander i et svar til Socialdemokraternes it-ordfører, Thomas Adelskov.

Til Konkurrencestyrelsen

Ministeren har derfor bedt IT- og Telestyrelsen om at sende aben videre til Konkurrencestyrelsen, der nu skal undersøge, om TDC misbruger sin dominerende stilling.

Helge Sanders ordre kommer efter, at Thomas Adelskov i spørgsmål til ministeren ville vide, om TDC misbruger sin stilling, og hvad Helge Sander i så fald vil gøre ved det.

Thomas Adelskov undrer sig over, at IT- og Telestyrelsen ikke kan kigge på, om TDC sammenkobler ADSL og telefoni.

- Jeg er nærmest ligeglad med, hvilken styrelse der kigger på det, og hvem der håndterer problemet, bare vi får en afklaring på det. Det er irriterende, at der er ikke mere handlekraft, siger Thomas Adelskov til Computerworld Online.

Barriere for IP-telefoni

Han er ikke den eneste, der ser TDC's sammenkobling af telefoni og ADSL som et problem.

Allerede i april bad Venstres it-ordfører, Christian Lund Jepsen, sin partifælle Helge Sander undersøge, om TDC agerer stopklods for udviklingen af billig bredbåndstelefoni, når telefoni og ADSL kobles sammen.

Det førte til, at Helge Sander bad IT- og Telestyrelsen om at kigge på området, og det førte for nyligt til første udkast til en rapport om barrierer for IP-telefoni.

I høringssvarene til rapporten peger en række selskaber på, at sammenkoblingen er et stort problem.

Besparelserne ved IP-telefoni forsvinder nemlig, når bredbåndskunderne ikke samtidig kan droppe deres fastnetforbindelse hos TDC.

Alligevel har IT- og Telestyrelsen holdt problemstillingen ude af rapporten.

Styrelsen vil i stedet først næste år analysere prismodellen LRAIC, som bestemmer hvor meget konkurrenterne skal betale for at købe ydelser hos TDC.

Frustrerende usikkerhed

IT- og Telestyrelsen oplyser samtidig, at den i samarbejde med Konkurrencestyrelsen er i gang med analyse engros-priserne på bredbåndsmarkedet. Resultaterne herfra forventes at være klar i løbet af få måneder.

Thomas Adelskov mener, at den seneste sag understreger den usikkerhed, der hersker på teleområdet om, hvilken myndighed der egentligt bestemmer.

- Det er simpelthen frustrerende som politiker, og det må også være frustrerende for teleselskaberne, at der er usikkerhed om, hvem der regulerer hvilke områder. Det er uhensigtsmæssigt at flere styrelser og offentlige myndigheder sidder inde over de samme problemstillinger, siger han.

Thomas Adelskov troede, at problemstillingen med sammenkobling af ADSL og telefoni var væk, efter at politikerne sidste år indførte en ny konkurrencepakke.

Han erklærer sig derfor klar til at bakke op om ny lovgivning, hvis Helge Sander føler, at han har brug for det for at skabe klarhed over, hvilken myndighed der bestemmer på området.

Relevante links

http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=229831&doc_type=42 " target="_blank">Helge Sanders svar på ministerspørgsmål S 1015




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere